HAVERUM handler om alle vores udendørsrum. Det kan være vores egne private haverum, fælles byrum eller noget helt tredie. Det handler om at skabe rum under åben himmel. Vi designer haver for private, skriver om haven for at dele ud af den inspiration der påvirker os. Og vi er selv dybt passionerede havemennesker.


Lone Biehl
Min baggrund er i byggeriet - både til private og til erhverv. Jeg er uddannet civilingeniør og arbejder med projektledelse og bygherrerådgivning. Herudover er jeg bidt af en intens havepassion og er fast del af redaktionen på havemagasinet Havefolket. I samarbejde med min makker her på HAVERUM, Karina, designer jeg ind haver for private kunder, så de kan få hjælp på vejen til en have, der passer til livsstil og havedrømme.

lone.biehl@gmail.com
+45 5375 8090
Blog om min private have: Havedagbogen.dk


Karina Emilie Revsbæk Lauesen
Jeg er uddannet designteknolog med speciale i konstruktion. I årene efter uddannelsen, var jeg medejer af en lille "Berlinershop" på Vesterbro, hvor vi solgte musik, kunst og design. Siden blev jeg gift, flyttede fra stenbroen til et hus med have og sådan tog mit liv en helt ny drejning. Haven fyldte mere og mere i min hverdag og endte med at blive til en helt ny levevej. I dag har jeg min egen tegnestue K3 hvor jeg, udover haveplanerne, løser grafiske opgaver.

karina.emilie@gmail.com
+45 2040 3799
Blog om min private have: Haverummet.com



Tegnestuen HAVERUM er en fusion af kompetencerne fra vores virksomheder hver især. Tegnestuen K3 og rådgivervirksomheden etRUM. Vi mødes om havedesignet, der er vores fælles interesseområde, og hvor vi har opdaget, at vi tænker i samme designspor, og derfor tegner vores haveplaner ofte sig selv, når først vi har gennemgået udgangspunktet, drøftet kundens ønsker, husets arkitektur, beliggenheden, funktionskrav mv.
top